<< Tilbage

Sund Fornuft - Fri Fod

Jeg ved ikke hvad du ved og du ved ikke hvad jeg ved
Men jeg ved vi burde vide det er på tide…

Det er som en jungle til tider
Overvintrer og vandrer og undrer mig over at jeg ikke kommer videre
Det er som et brev uden porto, kommer ingen vegne og det er hårdt do
Smadret glas overalt som man bli'r skåret på
Flasker bliver splintret
Og bli'r til glasskår, jeg bli'r forhindret
“Ur-Ar” er hvad jeg får, klokkesår
Hver gang klokken slår
Lul-lul, rokken går men det ‘cool
Det eneste jeg har at tabe er mit hår
Hvad er et menneskeliv værd, det er ligesom digteres ord
Eller den sne der faldt i fjor
Det går nedad og nedad, inden det smelter væk
Uden indsigt og uden selvrespekt
Uden religion, uden selviron…i
Kroppen er heldigvis kun en midlertidig bolig
Undskyld, mine tanker var forfløjne men nu er de landet
La'r stadig min mund løbe men ikke ud i sandet
“Ja, hvad var du ude i” …ude i tovene
Men nu jeg vågen, for man kommer ikke til succes sovende
Så jeg vil anskaffe en kande kaffe
Tændstikker til mine øjenlåg og en måde at nyde gadestøjen på
Jeg må ta’ tævene, jeg vidste det var krævende
Fuck krav, jeg vil trave til verdens ende
For at grave min egen grav og selv skænde
Den og gå ud med et brag

Omkvæd:
[Man bør følge i sine egne fodspor
For så ka’ man falde og stadig falde i god jord] x 4

Jeg ‘ikke en smart fyr der tror jeg en martyr som Jeanne D’arc
Min lykke er gjort, jeg bor jo på et stykke jord i Danmark
Så jeg vil aldrig flæbende fortælle om min hårde skæbne
Gå med slæbende skridt, selv hvis jeg stod til knæene i skidt
Så vil jeg væbne mig med tålmodighed
Koldblodighed, og sætte min fod lige ned
På min fædrene jord, hædrende min mor
Ord stiger op til byen i skyen hvor hun nu bor
Tak for at du ikke ville føde mig et sted hvor omverden ville møde
Mig med geværet men med dessert, og uden at der nogen der vil bløde
I min rødgrød med fløde, at jeg ku’ vokse op uden at være bange
Jeg beklager at jeg alligevel beklager mig i mange at mine sange
Det ‘ikke fordi jeg er lille selvmedlidende skravl
det ‘fordi at når jeg er glad har jeg skidetravlt
Med at nyde hvert sekund
Du ved, man danser når det går godt og skriver når det gør ondt
Ligesom, man kan ikke skrive om sex mens ens pik er stiv
Papirets linier danner en vej ud af det negative
Og det kræver nok mod at være brokkehoved, ikke bar ligge og drive
Så respektér mig…!

[omkvæd]

Besøg Per V's Hjemmeside