<< Tilbage

Rockers By Choice - Der Er Noget Råddent I Danmark

Jeg ser en fyr der knokler sig ihjel
Han studerer til en fremtid for at klare sig selv
7 år af hans liv, han følte sig som en nar
Da han endelig fik et job på en burgerbar
Mens en anden der har en onkel så rig
Med penge nok til at starte 3. verdenskrig
Han kender mennesker som han køber bare tag og hør
Sidste uge fik nevøen et job som direktør
Det er ikke hvad du kan, det er hvem du kender
Tag et råd fra RBC og få en helvedes masse venner
Næste gang du funderer hvorfor går det så godt
For de utallige burgerbarer, så ved du det godt
Og næste gang du tænker hvorfor går det så skidt
Nu kender du jo grunden til, firmaer går fallit
Al form for retfærdighed findes i det fjerne
Forbindelser tangerer den menneskelige hjerne.

Der er noget råddent i Danmark, vi ved det er sandt
Selvom nogen sikkert siger, det er et yndigt land.

Tiden går gør de ældre skøre
De bliver glemt i et samfund, der hellere ser de dør
Lever i frygt for ting der altid kan ske
Når mørket falder på kommer døden med sin le
Frygten for terror, vold og tyveri
Tvinger dem inde, ingen hører deres skrig
De siger pensionen rækker, ”HA” tag og skrid
Okay måske, hvis ikke man spiser en skid
Desperationen over livet, det er fandeme ej nemt
At leve livet alene til en dag man er glemt
Man er en byrde for andre men folk glemmer tit
At de skabte nationen der i dag er så slidt
Politikerne taler i al evighed
De ser ej livet på gaden eller slummets besked
Lover guld og grønne skove for denne nation
Men når det kommer til stykket er der kun korruption.

Boligspekulation truer denne nation
Har du penge må du få, har du ingen må du gå
Folk uden bolig, et spørgsmål om held
Alt for mange gange har vi været der selv
Krisen kradser og det er tit det hænder
At man bor som en bums eller hos nogen man kender
Man ender på bissen hos sin sagsbehandler
Siger: Mor har dårlige nerver, far på elefanter
Så får man en bolig eller rettere sagt
Tag det eller skrid, ordet står ved magt
Intet bad, et lokum fyldt med svamp og fugt
Du føler indre vrede over samfundets lugt
Brutto, netto, renteafgift
Man fatter ikke en skid, hvem fanden taler så stift
Tal dog dansk mand eller er det en måde
På at skjule der er noget råddent her i landet, det er en gåde.

Shakespeare sagde det for et halvt årtusind siden
RBC siger det nu for det passer til tiden
Men før du siger at Danmark er et yndigt land
Der er noget råddent her i landet, vi ved det er sandt.

Besøg Rockers By Choices Hjemmeside